| 2 min

MiniCamp 2024

3 fede dage med træning og oplevelser!

Campen for de mindste springere og dansere

MiniCamp er en oplagt mulighed for at udforske dig selv og dine interesser. På MiniCamp vælger du nemlig ikke linje, men har derimod mulighed for at prøve kræfter med både vilde spring, svedige dance moves og spændstige rytme-bevægelse og gymnastik. Du ved jo faktisk ikke, hvad du bedst kan lide, før du har prøvet det hele. Udfordr, fordyb og udvikl dig selv i dagene sammen med vores dygtige instruktører.

Vi har samlet det sjoveste og mest kompetente instruktør-team og sammen med dem vil du og de andre CampDeltagere få de vildeste træninger og sjoveste oplevelser – både inde og udenfor springcenteret.

Vigtigst af alt: Vi skal have det hamrende sjovt sammen og hygge os helt vildt!

Prisen er inklusiv kost, logi, aktiviteter, faciliteter og CampGear (uddybet længere nede på siden).

❌ MINICAMP 2024 ER UDSOLGT

👇🏼 Kom på ventelisten længere nede 👇🏼

Pris: 1.495 kr.

Nåede du ikke at tilmelde dig MiniCamp 2024?

 

Kom på ventelisten her!

Det hurtige overblik

| HVEM | Alle 8-11 årige, der elsker at have det sjovt og prøve nye ting.

| HVAD | Tre dage med træning, nye venner, sjov, god musik, de fedeste faciliteter, lækker mad og et hav af efterskoleaktiviteter! Alt sammen i selskab med vores dygtige og søde instruktører.

| HVOR | Vejstrup Efterskole • Højskolevej 49 • 5882 Vejstrup.

| HVORNÅR | Fra søndag den 04. til tirsdag den 06. august 2024.

| ANKOMST | Søndag kl. 10.00-11.00.

| OPVISNINGSSHOW | Tirsdag kl. 14.00.

| AFREJSE | Tirsdag kl. 14.30.

Når du er tilmeldt, er vi i løbende kontakt over mail, omkring bestilling af CampTøj, og et velkomstbrev, som du modtager cirka 14 dage inden CampStart.

Faciliteter du ikke vil gå glip af

Vores faciliteter er helt i top – du får tre dage med fede træninger, masser af gymnastik, spring, dans og rytme. Du får rig mulighed for at udfordre og udvikle dig selv i forskellige og sjove oplevelser.

Med udgangspunkt i dig har vi fokus på at skabe et trygt og sjovt miljø, så du får lært så meget som muligt, imens du har det helt vildt sjovt. Vi har nemlig et GIGANTISK fokus på, at vi skal hygge og grine imens vi træner i et springcenter, hvor vi har simpelthen alt!

På Vejstrup Efterskole er der plads til alle – også på vores camps! Sammen med vores dygtige instruktører får du tre dage fyldt med nærvær, udvikling, samvær, nye venskaber og fede oplevelser.

Et hav af efterskoleaktiviteter

Udenfor springcentret har vi det også sjovt, og på campen får du lov til at prøve kræfter med masser af aktiviteter, hvor du mærker fællesskabet på en efterskole.

Glæd dig til boldspil sammen med dine nye venner, krea-værksted, sangtimer, bålhygge, fodbold og selvfølgelig disker vi også op med glidebane – uanset vejrudsigten. Kan du li’ at skate, så har vi ogsåen lækker rampe, og efter en god træning kan du slappe af i vildmarkskarret eller tage en dukkert i vores oppustelige pool.

De og mange flere aktiviteter kan du glæde dig til, når dørene åbner til dette års MiniCamp.

CampInstruktører

Instruktørerne sover sammen med gymnasterne i nogle af vores lyse klasselokaler.

På Vejstrup Efterskole er der plads til alle – også på vores camps! Sammen med vores dygtige instruktører får du tre dage fyldt med nærvær, udvikling, samvær, nye venskaber og fede oplevelser!

Uanset om du aldrig har dyrket gymnastik, sprunget eller danset før – eller om du allerede kan en hel masse – så bliver du udfordret på dit niveau.

CampGear

Igen i år kan du forvente det svedigste CampGear til dine dage med os.

Bestilling af CampGear kommer omkring marts måned. Her sender vi en besked ud til alle CampDeltagere, når vi ved, præcis hvad for noget fedt CampGear, der bliver en del af MiniCamp 2024.

I 2023 fik alle CampDeltagere en mega nice hoodie og en lækker Hummel t-shirt.

Indkvartering

Du bliver indkvarteret i et klasselokale på skolen sammen med de andre CampDeltagere og instruktørerne. Vi opdeler i piger og drenge – og sådan vil I sove sammen deltagere og instruktører hele campen igennem.

Vi forbeholder os retten til indkvartering, så du har ikke indflydelse herpå. Du skal bare glæde dig til at komme.

Nåede du ikke at tilmelde dig MiniCamp 2024?

 

Kom på ventelisten her!

Har du spørgsmål?

Så er du altid velkommen til at kontakte vores CampKoordinator

Lasse Klevang Kristensen

📞 26 74 17 80 | ✉️ lkk@vejstrup.dk