At lære for livet – ja tak, men hvordan?

Af Michael Bjørn, forstander

På Vejstrup har vi både unge, der aldrig har lavet gymnastik før og nogle af Danmarks dygtigste gymnaster som elever, og vi er nok mest kendte for at arbejde seriøst med elevernes personlige udvikling og deres dygtiggørelse i gymnastik og idræt.

Vi oplever, at mange af vores dygtige gymnaster er gode til at lægge planer, sætte mål og strukturere deres tid nede i gymnastiksalen, og det vil vi også gerne videreføre i den boglige undervisning.

Vi er faktisk mindst lige så optagede af, at alle vores elever udvikler sig fagligt, så de bliver i stand til i første omgang at gennemføre deres ungdomsuddannelse, men senere hen også at lære at håndtere de mange forskellige udfordringer, de møder for eksempel på arbejdspladsen, i gymnastiksalen eller i forbindelse med fortsat uddannelse.

Men hvordan er det så lige, vi ønsker at gøre det? For al viden om fremtiden peger samstemmende på tre ting, som komplicerer billedet:

  1. Samfundet forandrer sig markant og med accelererende hast!
  2. Det betyder, at over halvdelen af vores elever skal ud og skabe/finde jobs, som ikke eksisterer i dag!
  3. Det betyder ligeledes, at det faglige indhold i fagene ændrer sig og ikke er tidssvarende om 5-10 år!

Det gør det jo alt andet lige mere besværligt at skulle lære for livet. Men vi mener faktisk at have nogle ret gode svar på den udfordring. For at besvare spørgsmålet er vi nødt til at skelne mellem, hvad vi underviser eleverne i, og hvordan vi underviser eleverne.

Fagets indhold, eller hvad vi underviser eleverne i, giver mere eller mindre sig selv. Det er beskrevet i de faglige mål, som Undervisningsministeriet bestemmer for alle fag og ændres løbende. Det tager vi naturligvis udgangspunkt i i vores undervisning.

Svaret på spørgsmålet om at lære for livet skal findes i, hvordan undervisningen tilrettelægges, så den forbereder vores elever til livet eller til at håndtere de udfordringer, de møder, på en god og konstruktiv måde. For de indviede er det faglige begreb for det ”selvregulering”, men vi beskriver det som det, der skal til for at identificere en problemstilling eller en opgave og herefter at være i stand til at løse den – gerne med andres hjælp.

For at kunne det, skal eleverne være i stand til:

  • At sætte mål for at løse opgaven
  • At skabe overblik over hvilket værktøj i værktøjskassen, de skal vælge for at løse opgaven
  • At udarbejde en arbejdsplan eller tjekliste for at løse opgaven
  • At tænke over, hvilket værktøj i værktøjskassen, de har brugt med succes for at løse tidligere opgaver
  • At vurdere, hvornår det er nødvendigt med hjælp og hvilken type hjælp
  • At give sig selv og andre feedback

Med andre ord lærer man for livet ved, at der i undervisningen bliver meget mere fokus på, at eleverne – med lærerens og de andre elevers hjælp – lærer at løse forskellige opgaver ved andet end blot at finde det rigtige svar på et konkret spørgsmål. Eleverne bliver selvregulerede, og det vil hjælpe dem til selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne løse de opgaver, de møder, både i og uden for uddannelsessystemet.

Og tænk så lige over, hvad det var, der skulle til sidste gang, du selv stod i en problemstilling, du var udfordret af. Hvilke værktøjer brugte du fra din værktøjskasse?

Skriv en kommentar

Udgivet: 20.09.2019

Kategori: Uddannelse

Tags:

Vejstrup på bloggen

På Vejstrup er vi kendt for vores gymnastik af høj klasse. Som elev på Vejstrup har du 4½ times obligatorisk gymnastik om ugen. Her ...

Mon jeg passer ind?

Nu er snart gået hele to måneder af mit fantastiske efterskoleophold. Det er egentligt sjov at tænke tilbage på den første uge ...

En weekend på Vejstrup

Efter en lang uge med undervisning, gymnastik og sport er det virkelig tiltrængt med weekend. Jeg har allerede været her mange ...

At forberede vores unge til fremtiden: læring i samskabende processer

Vi skal danne og uddanne vores unge til en fremtid, vi endnu ikke kender, siges det populært. Ifølge den amerikanske regering vil 65% ...

Musthaves på efterskole

Jeg synes personligt, at det er hammer lækkert med en varm striktrøje og nogle blødehyggesokker til de kolde efterårsmorgener. ...

Første opvisning? Om tre dage?!

De første tre måneder er gået afsindigt stærkt, men man har samtidig lært så meget på så kort tid.

Den vildeste følelse

Lørdag den 22.11 havde os elever fra Vejstrup vores første opvisning. Der var 2000 mennesker, der havde taget sig tid til at tage til ...

Vejstrup
efterskole

Højskolevej 49 • 5882 Vejstrup
T. 62 28 10 89
M. vejstrup@vejstrup.dk


Vil du høre mere?

Indtast dit nummer her så ringer vi dig op og svarer på alle dine spørgsmål. For at give det hurtigste svar, bedes du indtaste emnet din henvendelse drejer sig om her