BOMBEN..OM 3 DAGE??!
Af Jasmin Gudmand, elev 16/17
I de sidste par måneder har os fra Vejstrup Efterskole været på opvisningsturné rundt omkring i hele Danmark. Det har været hammer hårdt, men hvor har det altså også bare været fedt at være på gulvet med sine aller bedste venner. Aldrig har jeg været så stolt af en opvisning som vores, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er noget ganske specielt at opvise med Vejstrup.
Og allerede om to dage skal vi til vores største og vildeste opvisning – nemlig Fyns Gymnastik Bombardement. Det er den opvisning, vi har set ekstra meget frem til, og for springernes vedkommende den opvisning de har øvet de ekstra svære spring til. Vores dygtige trænere har finpudset og ændret vores opvisning en masse, så nu er vi blevet knivskarpe og klar til et fedt show.
Jeg glæder mig utroligt meget til lige præcis denne opvisning, og jeg er helt sikker på, den bliver endnu en kæmpe oplevelse med Vejstrup Efterskole.
Samtidig er det også med en lidt blandet følelse, for når bomben er overstået, er opvisningssæsonen jo også snart overstået. Det er dog ikke noget, der skal tænkes på nu, for i denne weekend skal vi bare fyre den max af og give ekstra meget gas!
Jeg håber også, I kommer og får en fed oplevelse, der byder på lækkert gymnastikshow fra Vejstrup, Berns og Ringe Efterskole og deres gamle elevhold.
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.