VejstrupCamp 2026
Din smagsprøve på efterskolelivet
Du vælger enten vores springlinje eller danse-/rytmelinje. Din linje er der, hvor du fordyber og udvikler dig ugen igennem sammen med vores dygtige instruktører. Vi har fokus på at skabe et trygt og sjovt miljø, så du får lært så meget som muligt, imens du har det helt vildt sjovt.
På VejstrupCamp har vi et GIGANTISK fokus på, at der også er hygge, sjov og efterskoleaktiviteter, når du ikke har linjetræning. Vi har samlet det vildeste instruktør-team og sammen med dem vil du og de andre CampDeltagere prøve en masse forskellige ting af – såsom adventure, kajak, fodbold, kreaværksted og glidebane – og så er der jo forresten også plads til at slappe af i vildmarkskarret efter en god træning.
Prisen er inklusiv kost, logi, aktiviteter, faciliteter og CampGear (uddybet længere nede på siden).
Pris: 2.495 kr.
Det hurtige overblik
| HVEM | Alle 12-15 årige, der er fulde af energi, og klar på træning og sjov.
| HVAD | 5 dage med vilde spring, svedige moves, spændstige bevægelser, høj musik, de bedste faciliteter, lækker mad, et hav af efterskoleaktiviteter og en masse nye venner! Alt sammen i selskab med vores dygtige instruktører.
| HVOR | Vejstrup Efterskole • Højskolevej 49 • 5882 Vejstrup.
| HVORNÅR | 29. juni til 3. juli 2026
| ANKOMST | 29. juni kl. 10.00 – 11.00
| OPVISNINGSSHOW | 3. juli kl. 13.30
| AFREJSE | 3. juli fra kl. 14.00
Når du er tilmeldt, er vi i løbende kontakt over mail, omkring bestilling af CampTøj, og et velkomstbrev, som du modtager cirka 14 dage inden CampStart.
Kom og oplev de vildeste faciliteter
Du får lov til at prøve kræfter med alt det du gerne vil i vores faciliteter. Til springerene har vi det vildeste springcenter og danserne får lov til at udtrykke sig i vores spejlsal.
Vi disker selvfølgelig også op med glidebane – uanset vejrudsigten – og kan du li’ at skate, så har vi en lækker skaterrampe. Derudover sørger vi selvfølgelig for, at der er gang i den oppustelige swimmingpool, når du og dine kammerater skal køles ned efter at have givet den fuld gas.
Og efter en god træning er der også mulighed for at tage en slapper i vildmarkskarret sammen med vennerne.
På Vejstrup Efterskole er der plads til alle – også på vores camps! Sammen med vores dygtige instruktører får du fem dage fyldt med nærvær, udvikling, samvær, nye venskaber og fede oplevelser.
Indkvartering
Du bliver indkvarteret i et klasselokale på skolen sammen med de andre CampDeltagere. Instruktørerne er lige i nærheden, men de sover ikke sammen med CampDeltagerne. Vi opdeler i piger og drenge – og sådan vil I bo hele campen igennem.
Vi forbeholder os retten til indkvartering, så du har ikke indflydelse herpå. Du skal bare glæde dig til at komme.
CampBus
Til VejstrupCamp 2026 bliver det igen muligt at hoppe på CampBussen i København og blive kørt lige til hovedøren på Vejstrup Efterskole.
CampBussen faciliteres af Frank A Busser. Tilmeldingen sker direkte til dem, via et link som alle deltagere modtager på mail i løbet af foråret.
I 2025 havde CampBussen følgende rute: DGI Byen i København – Ringsted Station – Slagelse Stop 39 – Vejstrup Efterskole. Vi planlægge samme rute for VejstrupCamp 2026.
Der vil være en CampInstruktør med på hele turen.
CampGear
Alle Campere kan forvente at få det svedigste CampGear til din uge med os.
Bestilling af CampGear kommer omkring april måned. Her sender vi en besked ud til alle CampDeltagere, når vi ved, præcis hvad for noget fedt CampGear, der bliver en del af VejstrupCamp 2026.
Her kan I se, hvad de modtog på VejstrupCamp 2025

Har du spørgsmål?
Så er du altid velkommen til at kontakte vores CampKoordinator
Lasse Klevang Kristensen
📞 26 74 17 80 | ✉️ lkk@vejstrup.dk


