Dagbog fra London: onsdagens program
af Naja, Mia, Katrine, Frederikke og Gunhild, elever 16/17
Dagbog onsdag den 14.09.16
Onsdag morgen spiste vi vores morgen, hvor vi derefter tog metroen til The Tower of London. Her var der en gruppe, der havde forberedt en opgave hjemmefra, som bestod af flere gåder, der førte til forskellige steder i The Tower of London. Efter de 2 timer købte vi vores frokost og gik videre til The Museum of London, hvor programmet bød på nogenlunde det samme.
Derefter drog vi over mod River Thames og gik langs vandet, hvor vi stødte på en masse sjove ting: sæbebobler, markeder, karruseller, osv. Vi gik forbi London Eye, hen til The London Dungeon, som er et slags spøgelseshus, hvor man går rundt i mørke og lever sig ind i Englands mørke fortid, mens man bliver skræmt og underholdt af skuespillere klædt i uhyggeligt tøj. Sammen gik vi videre til en gade med fastfood, cafeer og andet, hvor vi fik lov til at købe vores aftensmad. Efter aftensmaden mødtes vi alle igen, og her blev vi delt i to grupper, fordi vi skulle på ghost walk.
Vi gik byen rundt sammen med vores guide, som fortalte om mord og forskellige spøgelseshistorier fra gamle dage, hvilket var spændende og samtidig ret uhyggeligt. Efter den sjove og lange dag med trætte og ømme fødder, havde vi nået at gå mindst 20km.
Sammen ventede vi på metroen, og fordi vi på dette tidspunkt var temmeligt trætte, endte det med, at vi alle sprang ind i metroen for at få en siddeplads. Endelig kom vi hjem efter ingen tid og kunne få slappet af og gøre klar til endnu en fed dag med VUS i London!
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.