En dag på Vussen

af Cecilie Wagner og Thea Monk Rasmussen, elever 16/17

Nu er det ENDELIG blevet vores tur til at få det fedeste år i vores liv sammen med 240 andre søde elever. Vi træder snart ind i vores 4. uge her, men det føles allerede som om, at vi har været her i flere måneder.

Den første uge havde vi introdage, hvor man hele tiden så nye ansigter og skulle forholde sig til mange ting. Nu møder man stort set ikke et ansigt, man ikke har set før. Nu er vi altså så småt begyndt at komme ind i den “rigtige” hverdag her på Vejstrup Efterskole. Selvom der ikke er 2 dage, der ligner hinanden, så vil vi prøve at give et lille indblik i, hvad en dag på Vussen kan byde på:

blog

For at være helt ærlige, så er vi RIGTIG trætte om morgenen, så derfor er det ikke unormalt at stå op ca. 10 min før morgenmaden. Efter morgenmad skal hele skolen til morgensang, og selvom vi alle ikke lige er de helt store sangfugle, så er det altid hyggeligt at skråle med på glade og stemningsfulde sange 🙂 Inden kl. 8 skal vi lige have ordnet vores mini-oprydning; “Godmorgen-runden.’’

Her på Vus er der som sagt ikke 2 dage eller skemaer, der er ens. Fx kunne dagen starte ud med en gymnastiktime, som altid er mega hyggern’. At være fysisk aktiv er en STOR del af hverdagen på Vejstrup. Kun enkelte elever har et skema sammensat med en dag uden fysiske timer. Vi danser, laver parkour, styrketræner i svederen, springer og en hel masse andet lækkert.

Imellem alt det fysiske er der selvfølgelig også faglige fag, som fx dansk eller matematik. – MEN det vi egentlig tænker allermest på i løbet af dagen, er hvornår der er mad, hehe… Maden her på Vejstrup er bare toplækker! Både morgen, middag og aften.

blog2

Hvad laver man så egentlig, når man ikke har time? Jo, det er meget forskelligt, men hvis der er mulighed for en lille morfar, så griber vi altid chancen. Vi kan også finde på at se noget Netflix, spille beachvolley, hygge i hængekøjerne udenfor eller bare snakke på værelserne – selvfølgelig med noget chokolade eller andre lækkerier. Te, kaffe og kakao er også et must i fritimerne!

Om aftenen er det bare hyggeligt at være i springcenteret, gå en tur, spille spil i spisesalen med en kop te eller bare danse tosset rundt på gangen. Ved sengetid kommer der altid en lærer og siger godnat, og så er vi klar til endnu en super dag på Vussen. Vi glæder os i hvert fald til mange flere skønne dage her.

//Cille og Thea

Skriv en kommentar

Udgivet: 26.08.2016

Kategori: Hverdagen på Vejstrup

Tags:

Vejstrup på bloggen

På Vejstrup er vi kendt for vores gymnastik af høj klasse. Som elev på Vejstrup har du 4½ times obligatorisk gymnastik om ugen. Her ...

Mon jeg passer ind?

Nu er snart gået hele to måneder af mit fantastiske efterskoleophold. Det er egentligt sjov at tænke tilbage på den første uge ...

En weekend på Vejstrup

Efter en lang uge med undervisning, gymnastik og sport er det virkelig tiltrængt med weekend. Jeg har allerede været her mange ...

At forberede vores unge til fremtiden: læring i samskabende processer

Vi skal danne og uddanne vores unge til en fremtid, vi endnu ikke kender, siges det populært. Ifølge den amerikanske regering vil 65% ...

Musthaves på efterskole

Jeg synes personligt, at det er hammer lækkert med en varm striktrøje og nogle blødehyggesokker til de kolde efterårsmorgener. ...

Første opvisning? Om tre dage?!

De første tre måneder er gået afsindigt stærkt, men man har samtidig lært så meget på så kort tid.

Den vildeste følelse

Lørdag den 22.11 havde os elever fra Vejstrup vores første opvisning. Der var 2000 mennesker, der havde taget sig tid til at tage til ...

Vejstrup efterskole Højskolevej 49 • 5882 Vejstrup T. 62 28 10 89 M. vejstrup@vejstrup.dk

Vil du høre mere?

Indtast dit nummer her så ringer vi dig op og svarer på alle dine spørgsmål. For at give det hurtigste svar, bedes du indtaste emnet din henvendelse drejer sig om her