Juleafslutning

- 19.12.19

Torsdag 19. december holder vi juleafslutning på Vejstrup, inden eleverne går på juleferie. Vi juler og hygger hele dagen med jule-morgenmad, pakning og klargøring til juleferie 🎄

Eleverne går i samlet flok til julegudstjeneste i Vejstrup Valgmenighedskirke, hvorefter vi går tilbage til skolen i faklernes skær og holder julefrokost sammen.

Kl. 19.00-20.30 indbydes forældre og søskende til julearrangement i hallen.

Her vil der være dans og sang om det store og flot pyntede juletræ – og hvem ved, måske dukker julemanden op? 🎅🏻

Derudover vil skolens elevband og lærerband spille, ligesom der vil være drengekor, fællessang, æbleskiver og stort Lucia-optog af skolens piger.

Kl. 20.30 ønsker vi hinanden glædelig jul og god juleferie ❤️

Tilmelding fra forældre og søskende til arrangementet i hallen skal foregå til k-lærerne ifm. forældresamtalen eller senest onsdag den 4. december.

Eleverne skal være tilbage fra juleferie torsdag 2. januar mellem kl. 19 og 22.

 

Vejstrup
efterskole

Højskolevej 49 • 5882 Vejstrup
T. 62 28 10 89
M. vejstrup@vejstrup.dk


Vil du høre mere?

Indtast dit nummer her så ringer vi dig op og svarer på alle dine spørgsmål. For at give det hurtigste svar, bedes du indtaste emnet din henvendelse drejer sig om her