Modellervoks, slagger-år og chilleren tilværelse

af Thea Monk, elev 16/17

Når man går i 9. og 10. klasse, bliver man dømt ’uddannelsesparat’ af sine lærere, hvis de synes, man er parat til det. Det handler om ens sociale adfærd, karakterer, indsats i skolen, osv. Her på Vejstrup synes jeg dog bare, at man bliver gjort uddannelsesparat og ikke bare ’dømt’ det.

Udtrykket ’rustet til fremtiden’ er i dén grad også noget, der gælder for vores vedkommende. Miljøet her på vussen gør os klar til at tage det store skridt ud fra vores trygge folkeskolerammer videre mod et liv, som vi selv skal begynde at tænke på og forme, som vi ønsker os. Hvis man kan komme med et eksempel til dette, så forestil dig at vi elever alle er en klump modellervoks. De sidste par år af vores liv er vi blevet trykket lidt på, modelleret lidt til og har fået lidt af en form. Her på Vejstrup har efterskolelivets rammer, timerne, lærerne, vores k-lærere og ikke mindst hinanden formet lidt mere på de her modellervoksklumper. Man kunne også sige det sådan, at der er blevet lagt forme frem til, hvordan man kunne modellere sig, se ud, være på, osv. eller bare fortsætte på den måde, man var på. Sådan synes jeg lidt, det er her. Man får så mange nyttige indtryk, og man får masser af inspiration til, hvilket slags menneske man egentlig godt kunne tænke sig at være.

Jeg synes i dén grad, at efterskolelivet sørger for en anderledes undervisning. Undervisningen foregår ikke bare på stolen, hvor læreren står ved tavlen og forklarer. Vi laver alt muligt mærkeligt, og der er altså brugt anderledes undervisningsmetoder, som virker på os.

Efterskoleåret er godt nok kendt for at være et ’slagger’-år – altså et år hvor man bare slapper af og tager den med ro med lektierne, i hvert fald for tiendeklassernes vedkommende. Jeg er selv tiendeklasses elev, og mit år skal hellere handle at udvikle sig som menneske i stedet for al karakterræset som tidligere. Det er bare lidt mere chilleren her, og det er altså sygt rart. Til gengæld får vi altså givet noget her, som man nok ikke bare lige får alle andre steder…

Nogle af pigerne og jeg lå den anden dag og snakkede om, hvor meget det her år allerede har givet til os. Det er måske lidt kliché-agtigt, men man finder altså sig selv på efterskole, og det forstår man kun, hvis man selv er ’gået igennem’ det.

Vi har haft virkelig mange foredrag, og som regel minder ordet ’foredrag’ af dumme blikke efterfulgt af utallige gab. Jeg vil egentlig bare gerne rose foredragene her på skolen. De har været virkelig inspirerende og virkelig cool! Vi havde f.eks. et foredrag med en mand ved navn Tim Metz. Drengene, som normalt godt kan have tendens til at synes, at det ikke er så spændende, var helt begejstrede bagefter. ”Wow, det var vildt fedt!” eller ”Hørte I, da han fortalte om det og det…?” var blot nogle af de sætninger, der fløj om ørerne på én, da foredraget var slut. Vi har også haft foredrag om, hvordan man kan blive iværksætter. Et super interessant oplæg med Daniel Rye. Og slutteligt har vi haft et om at sejle jorden rundt alene på et år og meget mere. Det er altså vildt nice!

Oveni alt det andet fede ved undervisningen her, så gør det også bare noget ekstra, at vi er blandede.

Nogle kommer fra den ene ende af landet, nogle har prøvet nogle andre undervisningsmetoder, nogle har boet i udlandet, osv. Det gør, at timen bliver nuanceret, og der kommer flere forskellige meninger og inputs frem, som man kan lære af. Endnu en rigtig god ting ved Vejstrup.

Dertil kommer det jo så også, at vores skema er et efterskoleskema med masser af sport på programmet. Man når ikke rigtig at blive skoletræt, for der er for det meste max 2 faglige timer i streg. Man kan hele tiden gå og glæde sig til gymnastik, fodbold, et valgfag eller selvfølgelig bare maden.

Lige nu har tiendeklasserne OSO – obligatorisk selvvalgt opgave – og niendeklasserne har projektopgave, og vi har i dag alle knoklet frem til denne dag for at kunne fremlægge. Det er måske nok en smule nervepirrende, men der er en rolig atmosfære, og jeg føler ikke det der pres mht. karakterer, som jeg ellers synes at kunne mærke i sådanne situationer. Det er mega rart.

Ellers småhygger vi bare lidt rundt her på skolen og glæder os lidt til, at vi skal hjem og julehygge. Det bliver nok lidt hårdt at undvære de allerbedste gennem juleferien, men vi ses jo heldigvis alle sammen igen efter ferien.

Rigtig god jul og godt nytår herfra.

/Thea Monk Rasmussen, elev 16/17.

 

Skriv en kommentar

Udgivet: 19.12.2016

Kategori: Efterskoleliv

Tags:

Vejstrup på bloggen

På Vejstrup er vi kendt for vores gymnastik af høj klasse. Som elev på Vejstrup har du 4½ times obligatorisk gymnastik om ugen. Her ...

Mon jeg passer ind?

Nu er snart gået hele to måneder af mit fantastiske efterskoleophold. Det er egentligt sjov at tænke tilbage på den første uge ...

En weekend på Vejstrup

Efter en lang uge med undervisning, gymnastik og sport er det virkelig tiltrængt med weekend. Jeg har allerede været her mange ...

At forberede vores unge til fremtiden: læring i samskabende processer

Vi skal danne og uddanne vores unge til en fremtid, vi endnu ikke kender, siges det populært. Ifølge den amerikanske regering vil 65% ...

Musthaves på efterskole

Jeg synes personligt, at det er hammer lækkert med en varm striktrøje og nogle blødehyggesokker til de kolde efterårsmorgener. ...

Første opvisning? Om tre dage?!

De første tre måneder er gået afsindigt stærkt, men man har samtidig lært så meget på så kort tid.

Den vildeste følelse

Lørdag den 22.11 havde os elever fra Vejstrup vores første opvisning. Der var 2000 mennesker, der havde taget sig tid til at tage til ...

Vejstrup efterskole Højskolevej 49 • 5882 Vejstrup T. 62 28 10 89 M. vejstrup@vejstrup.dk

Vil du høre mere?

Indtast dit nummer her så ringer vi dig op og svarer på alle dine spørgsmål. For at give det hurtigste svar, bedes du indtaste emnet din henvendelse drejer sig om her