Når jeg bliver til os

Af Dagmar Jørgensen, 10.B 17/18

Kender I den kriblende fornemmelse, som man får i maven, inden man skal fremvise noget, man har arbejdet utrolig længe på, og som man har været nødt til at ofre både blod, sved og tårer på i den hidtil lange proces? Dén følelse har fyldt min krop helt ud i fingerspidserne de sidste mange weekender, når jeg gang på gang har stået på endnu et opvisningsgulv, med nye mennesker at imponere, et nyt sted i Danmark.

I år er jeg elev på Vejstrup Efterskole årgang 17/18, og i denne lille Sydfynske by fylder opvisningssæsonen en hel del. Jeg har altid dyrket gymnastik og været vant til at stå på et opvisningsgulv, men har dog aldrig haft samme følelse af adrenalin, der strømmer ud i kroppen, som når man deler oplevelsen af at stå på gulvet til et stående bifald sammen med de resterende 243 elever.

I denne sæson byder Vejstrup på en tur til Japan, og det er derfor vores opgave at få publikum til at dufte kirsebærtræer og føle myldret i Tokyos gader.

Selvom vi i alt har 25 opvisninger rundt omkring i Danmarks små og store lokalforeninger, og at vi hver eneste gang viser selv samme halve times opvisningsprogram, er hver enkel opvisning noget særligt. For der er hver gang et nyt publikum, som glæder sig til at se hvad gymnastikautoriteten Vejstrup Efterskole har fundet på i år, og nye elever som er på hjemmebane.

Det er derfor vigtigt, at vores show kun er en rutsjebanetur på vej op. Dette stiller selvfølgelig høje krav til os som elever og til mig selv som individ. Jeg skal sammen med utallige andre løfte en fælles opgave. Jeg er en del af et større puslespil, og hver eneste lille brik er betydelig, for at det går op. Det har været en lang og krævende proces at udvikle opvisningsprogrammet, både for os og for instruktørerne, men jeg tror, det er ekstremt lærerigt for unge at se, hvor afhængige vi er af hinanden – dét er helt fundamentalt; fællesskabet.

Det er lige præcis denne fælleskabsfølelse, som jeg holder af. Det er følelsen af at sidde svedende i en tæt pakket bus efter en lang dag spækket med opvisninger, det er følelsen af at bakke andre gymnastikhold op, og følelsen af at være stolt af det program som vi fremviser, og at kunne dele alle disse oplevelser med sine bedste venner. Vi er et team; hvor alt bliver til ét.

Så for mit vedkommende handler opvisningerne om langt mere and bare gymnastikken. Det er for mig et minde og et resultat af snart et helt års efterskoleophold, der går op i en højere enhed.

Det er fortællingen om, hvordan 244 forskellige unge fra alle dele af landet blev samlet på én lille solbefængt plet på Danmarkskortet og sammen var i stand til at opbygge et kæmpe fælleskab med plads til alle; plads til diversitet gennem grin, glæde og gymnastik. For mig, er vores opvisning fortællingen om, hvordan jeg blev til os.

Skriv en kommentar

Udgivet: 11.03.2018

Kategori: Efterskoleliv

Tags:

Når jeg bliver til os

Når jeg bliver til os

Af Dagmar Jørgensen, 10.B 17/18

Kender I den kriblende fornemmelse, som man får i maven, inden man skal fremvise noget, man har arbejdet utrolig længe på, og som man har været nødt til at ofre både blod, sved og tårer på i den hidtil lange proces? Dén følelse har fyldt min krop helt ud i fingerspidserne de sidste mange weekender, når jeg gang på gang har stået på endnu et opvisningsgulv, med nye mennesker at imponere, et nyt sted i Danmark.

I år er jeg elev på Vejstrup Efterskole årgang 17/18, og i denne lille Sydfynske by fylder opvisningssæsonen en hel del. Jeg har altid dyrket gymnastik og været vant til at stå på et opvisningsgulv, men har dog aldrig haft samme følelse af adrenalin, der strømmer ud i kroppen, som når man deler oplevelsen af at stå på gulvet til et stående bifald sammen med de resterende 243 elever.

I denne sæson byder Vejstrup på en tur til Japan, og det er derfor vores opgave at få publikum til at dufte kirsebærtræer og føle myldret i Tokyos gader.

Selvom vi i alt har 25 opvisninger rundt omkring i Danmarks små og store lokalforeninger, og at vi hver eneste gang viser selv samme halve times opvisningsprogram, er hver enkel opvisning noget særligt. For der er hver gang et nyt publikum, som glæder sig til at se hvad gymnastikautoriteten Vejstrup Efterskole har fundet på i år, og nye elever som er på hjemmebane.

Det er derfor vigtigt, at vores show kun er en rutsjebanetur på vej op. Dette stiller selvfølgelig høje krav til os som elever og til mig selv som individ. Jeg skal sammen med utallige andre løfte en fælles opgave. Jeg er en del af et større puslespil, og hver eneste lille brik er betydelig, for at det går op. Det har været en lang og krævende proces at udvikle opvisningsprogrammet, både for os og for instruktørerne, men jeg tror, det er ekstremt lærerigt for unge at se, hvor afhængige vi er af hinanden – dét er helt fundamentalt; fællesskabet.

Det er lige præcis denne fælleskabsfølelse, som jeg holder af. Det er følelsen af at sidde svedende i en tæt pakket bus efter en lang dag spækket med opvisninger, det er følelsen af at bakke andre gymnastikhold op, og følelsen af at være stolt af det program som vi fremviser, og at kunne dele alle disse oplevelser med sine bedste venner. Vi er et team; hvor alt bliver til ét.

Så for mit vedkommende handler opvisningerne om langt mere and bare gymnastikken. Det er for mig et minde og et resultat af snart et helt års efterskoleophold, der går op i en højere enhed.

Det er fortællingen om, hvordan 244 forskellige unge fra alle dele af landet blev samlet på én lille solbefængt plet på Danmarkskortet og sammen var i stand til at opbygge et kæmpe fælleskab med plads til alle; plads til diversitet gennem grin, glæde og gymnastik. For mig, er vores opvisning fortællingen om, hvordan jeg blev til os.

Vejstrup
efterskole

Højskolevej 49 • 5882 Vejstrup
T. 62 28 10 89
M. vejstrup@vejstrup.dk


Vil du høre mere?

Indtast dit nummer her så ringer vi dig op og svarer på alle dine spørgsmål. For at give det hurtigste svar, bedes du indtaste emnet din henvendelse drejer sig om her