2922

Nyansat danselærer

Charlotte Slot Thomas er ansat på Vejstrup
Da vores nuværende gymnastiklærer, Anne Hviid Kristensen, atter skal tilbage på studiet, har vi ansat en ny. Det har været planen fra starten af, at Anne skulle tilbage på skolebænken til februar, og selvom vi er rigtig kede af at miste hende, glæder vi os til at byde Charlotte Slot Thomas velkommen til Vejstrup. 
 
Charlotte har mere end 20 års erfaring som gymnast, danser og underviser. Hun underviser på en meget energisk måde, der får elever med, og som er så motiverende, at man kun får lyst til at lære. Charlotte har taget en danseuddannelse på Gaardbo i København, endnu en danseuddannelse på Broadway Dance Center i New York, hun har en bachelor i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet i Odense, og så har hun taget utallige dansetimer rundt i verden. Vi er sikre på, at Charlotte nok skal falde godt til på Vejstrup. 
 
Vi glæder os til den 1. februar 2017. 
Vejstrup efterskole Højskolevej 49 • 5882 Vejstrup T. 62 28 10 89 M. vejstrup@vejstrup.dk

Vil du høre mere?

Indtast dit nummer her så ringer vi dig op og svarer på alle dine spørgsmål. For at give det hurtigste svar, bedes du indtaste emnet din henvendelse drejer sig om her