Powertumbling
Tag tumbling på efterskole
Elsker du at springe, og er du vild med at mærke adrenalinen suse gennem kroppen?! Så er Vejstrups Powertumbling-linje helt sikkert noget for dig. Her udfordrer og udvikler vi dig og dine spring og giver dig den fysiske, kropslige og mentale ballast, du har brug for. Vi arbejder sammen på at styrke din fysik, teknik og koordination, så du kan præstere, selv når presset er størst.
På Powertumbling-linjen forventer vi, at du er glad for træning og fordybelse, og at du har lyst til at udvikle og løfte dig selv som powertumbler. Du skal være klar på at nørde teknik og på træning med mange gentagelser.

Det får du:
- Springtræning
- Styrke- og skadesforebyggende træning (fysiologi)
- Grundtræningsprogram udviklet specielt til Powertumbling
- Teknikforståelse (biomekanik)
- Sportspsykologi
- Anekdoter
- Træneruddannelse
- Dommeruddannelse
- Konkurrencedeltagelse
I Powertumbling er undervisning oftest lærerstyret. Der vil dog forekomme elevoplæg, videoanalyse og visualisering. Det er vigtigt, at den sundhedsmæssige udvikling er helt i top. Derfor skal der være tæt kontakt mellem linjelærere og elever i forhold til deres personlige udvikling – både som støtte og som mentor.

Information om undervisningen på power tumbling-linjen
Træningen foregår i moderne faciliteter, f.eks. har vi en 25 meters internationalt godkendt powertumbling-bane fra Spieth. Som elev kan du også forvente at deltage og repræsentere Vejstrup Efterskole ved tumbling-konkurrencer.
Timetal: Ugentligt består linjen af 3 lektioner á 1,5 time.
Undervisere:
Michael Moselund
Johanne Nørby
If Ofodile