Boglig undervisning
Bliv klar til at gennemføre din ungdomsuddannelse
Den boglige undervisning på Vejstrup foregår i klasser med ca. 25 elever. Alle elever afslutter med folkeskolens afgangsprøve.
Gennem elevinddragelse styrker vi elevens selvstændighed og medansvar for egen og andre elevers læring.
Lærerne samarbejder i teams om hver enkelt elevs læring, for vi ved, at eleverne opnår de bedste resultater, når der er flere lærere, som har fokus på hver enkelt elevs læring.
Hver elev samarbejder med lærerteamet om at sætte mål for sin læring, og der laves en plan for, hvordan eleven når sine mål. Hvis der er behov for det, justeres målet i forløbet.
Vi forventer også, at eleverne samarbejder i grupper, for vi ved, at når eleverne samarbejder om læring, styrkes hver enkelt elevs læring.
Undervisningen tilrettelægges, så alle elever kan tage aktivt del, og vi forventer derfor, at alle elever deltager aktivt i undervisningen. Vi forventer, at alle elever afleverer de aftalte opgaver, så underviseren kan give respons på arbejdet, for vi ved, at god respons styrker læringen.