Fysisk grundtræning for piger
Vil du af med julens godter?
Ønsker du at komme i form til livet som efterskoleelev på Vejstrup? Vil du forbedre din kondition og styrke din muskler? Vil du lære noget om kost og din krop? Så er dette fag det helt rigtige for dig!
I fysisk grundtræning for piger handler det om at få sved på panden, udfordre sig selv, rykke grænser og ikke mindst udvikle en idébank til hverdagens vedligeholdelse af kroppen. DU skal være en del af idéudviklingen omkring timernes indhold.
I fysisk grundtræning kender vi ikke til badevægte og kaninfoder, men stiler i stedet efter de tre S’er; Sundhed, Samvær og Selvværd.


Fysisk grundtræning for piger
Facts
Mængde:
1 eller 2 gange om ugen i 1,5 time pr gang
Niveau:
For alle der har lyst til at kæmpe og træne hårdt sammen
Faciliteter:
Skolen råder over forskellige muligheder for at træne godt. Eksempelvis fitnessafdeling på springsalens balkon. Her er der masser af frie vægte, tre løbebånd, spinningcykler og andet godt udstyr til brug i din træning
Skolen har en udendørs træningsbane specielt til brug for valgfaget fysisk grundtræning
Oplevelser:
Oplevelserne ligger i træningen og i, at du oplever, at du kan mere og mere. Oplev den fede energi, når I kæmper sammen.
Du vil desuden erfare at du har et fysisk overskud i forhold til dine kammerater, når I for eksempel er på opvisningsturné i foråret.