Kreativt Værksted
For de kreative hænder
Elsker du at bruge hænderne og tænke lidt kreativt? Så er Kreativt Værksted et lækkert valgfag for dig.
I timerne arbejder vi med fælles og individuelle projekter, hvor den kreative proces er i centrum. I får mulighed for fordybelse og vejledning på jeres egne selvstændige større projekter.
I bliver introduceret for forskellige teknikker inden for akryl og akvarel maling. Decoupage samt porcelænsmaling introduceres for jer alle. Jeres projekter i timerne kan være lige fra at hækle til at bygge møbler af paller. Pinterest er en fælles idéside, som bruges løbende igennem hele året.
