Samspil/band

Samarbejde og timing

Samspil er et valgfag, hvor målet, udover at spille, også er oplevelsen af, at man er en del af et større fællesskab.

Musikken er som udgangspunkt rock og pop, og eleverne har stor indflydelse på valg af sange.

I løbet af skoleåret optræder vi til diverse arrangementer på skolen.

Den oplevelse og erfaring, man får ved at træde op på en scene og synge eller spille, er noget, man kan bruge i forbindelse med mange andre ting i livet.

Vi har et fint musiklokale med en del forskellige instrumenter og grej, hvor vi har mulighed for at lave indspilninger og på den måde fordybe os mere i det enkelte nummer.

At være på musikholdet kræver stor øvedisciplin, ansvarlighed og ikke mindst tålmodighed i forhold til sig selv og hinanden.

Det er ikke et krav, at man skal kunne læse noder. Vi arbejder primært med becifringer, så det er en fordel at kende til det.

Nogle gange opdeler vi musikholdene i øvet og ikke øvet.

På skolen kan man erhverve sig et såkaldt “kørekort til musiklokalet”, så man kan benytte lokalet uden for undervisningstiden. På den måde kan man eventuelt lave sit eget band i fritiden.

Facts om Sammenspil/band musik

Mængde:

1-2 gange pr uge i 1,5 timer pr uge. Herudover kan du øve om aftenen.

Niveau:

Der arbejdes nogle gange med niveaudeling, så du er velkommen uanset om du er begynder eller øvet.

Faciliteter:

Skolen råder over en del udstyr og et hyggeligt øvelokale.

Oplevelser:

Du kommer til at spille foran dine kammerater og gæster i huset og bidrager dermed til det stærke fællesskab.  

Vejstrup
efterskole

Højskolevej 49 • 5882 Vejstrup
T. 62 28 10 89
M. vejstrup@vejstrup.dk


Vil du høre mere?

Indtast dit nummer her så ringer vi dig op og svarer på alle dine spørgsmål. For at give det hurtigste svar, bedes du indtaste emnet din henvendelse drejer sig om her