
Spansk begyndere
Hola! Qué tal? Vil du lære at tale spansk på efterskole?
Kom til spanskundervisning og lær sproget og de spansktalende lande at kende. Faget introducerer dig til sprog, kultur og historie, så du tilegner dig egenskaber og færdigheder, der udvikler din bevidsthed om spansk som verdenssprog og gør dig i stand til at bruge sproget i enkle hverdagssituationer. Spansk på Vejstrup Efterskole henvender sig til dig, der har planer om at vælge spansk på ungdomsuddannelserne. Du har her mulighed for at få opbygget et godt grundlag.
Du vil i timerne øve dialog, arbejde med den grundlæggende grammatik, læse enkle tekster, lave skriftlige øvelser og udarbejde mindre projekter. Vi vil inddrage alle slags medier – og lave mad!