Vejstrup Efterskole på Kanten – I balance mellem tradition og forandring

Af Michael Bjørn, forstander

Den 1. juni var der indvielse af Vejstrup Efterskoles nye bevægelsesrum ”Kanten”. Man kan vel bedst betegne Kanten som en stor legeplads for unge, som elsker at bevæge sig og finder inspiration fra for eksempel parkour, klatring, dans, skateboarding og den helt specielle trampolin disciplin wall-tramp, hvor man med afsæt i trampolinen løber op ad vægge og lignende.

Alle disse bevægelsesdiscipliner handler om at kontrollere sin krop ligesom gymnastikken, som vi på Vejstrup traditionelt er optaget af, men herudover er de baseret på, at man selv skaber nye bevægelser i kreative processer og imellem forskellige discipliner.

Og det er netop her, vi gerne vil se os selv som skole – i en vekselvirkning mellem på den ene side de gode og stærke traditioner, som vi har på skolen, og på den anden side det nye og skabende og ukendte med de kvaliteter, som det bringer.

Fra traditionerne har vi væsentlige værdier for efterskolefællesskabet såsom ordentligheden, præcisionen, respekten for vores traditioner, som alle er væsentlige for vores elevers dannelse og udvikling. Og de karakteregenskaber er vi optagede af at udvikle hos de unge, for med dem vil de være i stand til at optræde respektfyldt og ordenligt i de forskellige sammenhænge, som de alle vil komme i.

Men på den anden side skal vi udvikle elevernes kreative og skabende kompetencer, fordi de ofte vil komme i uventede situationer, hvor de vil forventes at kunne bidrage med kreativitet og originalitet. Verden er foranderlig, og den hastighed, som verden forandrer sig med, forøges konstant. Man siger, at den eneste konstans i moderniteten er foranderlighed. Undersøgelser viser, at over 50% af vores elever skal ud og besidde jobs, som ikke findes endnu, og som de selv skal være med til at skabe. Der er andre signaler, der peger i samme retning. Innovation er et af de mest hypede begreber i samtiden, og regeringen har netop nedsat et disruptionsråd, som skal bidrage med nye løsninger til de samfundsmæssige udfordringer, som samfundet står overfor.

Så som efterskole skal vi navigere i balancen mellem den klassiske karakterdannelse, som vi er så heldige, at den stærke Grundtvig Koldske tradition giver os, og vi skal samtidig give vores elever nogle af de nye kompetencer, som kræves af dem såsom kreativitet og sammen at kunne agere i det uventede, som de vil møde i en usikker og foranderlig fremtid.

Og den kombination er netop mødet mellem den klassiske gymnastik med alle dens kvaliteter på den ene side og det uventede og spontane, som de møder i Kanten garant for. Og netop her befinder vi os perfekt som efterskole. På kanten mellem den værdifulde og klassiske karakterdannelse og det uventede og skabende. For her mener vi, at vores elever kan udvikle sig optimalt. Derfor har vi døbt vores nye legehus Kanten. Nyd videoen og overvej selv, om I er enige med os.

Skriv en kommentar

Udgivet: 23.06.2017

Kategori: Efterskoleliv Pædagogiske tanker

Tags:

Vejstrup på bloggen

På Vejstrup er vi kendt for vores gymnastik af høj klasse. Som elev på Vejstrup har du 4½ times obligatorisk gymnastik om ugen. Her ...

Mon jeg passer ind?

Nu er snart gået hele to måneder af mit fantastiske efterskoleophold. Det er egentligt sjov at tænke tilbage på den første uge ...

En weekend på Vejstrup

Efter en lang uge med undervisning, gymnastik og sport er det virkelig tiltrængt med weekend. Jeg har allerede været her mange ...

At forberede vores unge til fremtiden: læring i samskabende processer

Vi skal danne og uddanne vores unge til en fremtid, vi endnu ikke kender, siges det populært. Ifølge den amerikanske regering vil 65% ...

Musthaves på efterskole

Jeg synes personligt, at det er hammer lækkert med en varm striktrøje og nogle blødehyggesokker til de kolde efterårsmorgener. ...

Første opvisning? Om tre dage?!

De første tre måneder er gået afsindigt stærkt, men man har samtidig lært så meget på så kort tid.

Den vildeste følelse

Lørdag den 22.11 havde os elever fra Vejstrup vores første opvisning. Der var 2000 mennesker, der havde taget sig tid til at tage til ...

Vejstrup efterskole Højskolevej 49 • 5882 Vejstrup T. 62 28 10 89 M. vejstrup@vejstrup.dk

Vil du høre mere?

Indtast dit nummer her så ringer vi dig op og svarer på alle dine spørgsmål. For at give det hurtigste svar, bedes du indtaste emnet din henvendelse drejer sig om her