Vejstrup på bloggen

Michael Bjørn, Forstander

Som skole ønsker vi at tage del i debatten om at drive efterskole, men også om at drive skole i det hele taget. Og så interesserer vi os naturligvis for unge menneskers dannelse, læring og udvikling.

redigeret-5621

Billede taget af tidligere elev Frederik Valdemar Kjeldgaard

For vi har en ambition om at gøre vores arbejde godt. Derfor tager vi udgangspunkt i, hvad vi ved, der virker. For vi ved faktisk meget om, hvad der virker. Vi er stolte over at være en Grundtvig Koldsk skole.

Men samtidig spørger vi os selv, hvad Grundtvig eller Kold ville have gjort i dag? For lad os bare erkende det. Der er løbet meget vand i åen de sidste 200 år, og verden ser på mange måder anderledes ud end dengang. Derfor må vi bryde med vanetænkning og i stedet gøre det, vi ved, der skal til.

  • Vi ved, det virker at arbejde sammen om elevernes læring, udvikling og trivsel. Så derfor arbejder både elever og lærere i teams.
  • Vi ved, det virker at lave målsætninger med og stille krav til hver enkelt elev, men vi ved også, at krav skal følges op af støtte og vejledning, så derfor sætter vi mål med vores elever og støtter dem i at nå målene.
  • Vi ved også, at det virker at tilbyde varieret undervisning, hvor eleverne er så aktive for muligt, så derfor arbejder vi med varierede læringsmiljøer, hvor der er fokus på, at det er eleverne, der er aktive.

Sidst, men ikke mindst, går vi forrest med at kunne dokumentere, hvad det er, der virker. Vi har screenet alle vores elever fysisk, så vi ved mere om, hvordan vi træner rigtigt. Vi samarbejder med forskningsinstitutioner, så vi hele tiden bliver klogere på at gøre det, der virker, for det tror vi er vigtigt for at vores elever udvikler sig bedst muligt.

Vores mål med alle elever er at give dem det bedste år i deres liv, men samtidig at forberede dem på allerbedste vis til at gennemføre en ungdomsuddannelse og endelig at give dem så meget ballast menneskeligt, så de bliver klædt på til at få et godt liv i en foranderlig verden.

Det og meget mere vil vi gerne fortælle om her på bloggen. Både ledelse, medarbejdere og elever vil løbende skrive, og vi glæder os til at holde jer opdateret om livet på Vejstrup og meget, meget mere.

Michael Bjørn
Forstander

Skriv en kommentar

Læs også

Vejstrup på bloggen

På Vejstrup er vi kendt for vores gymnastik af høj klasse. Som elev på Vejstrup har du 4½ times obligatorisk gymnastik om ugen. Her ...

natural testosterone enhancers

Nu er snart gået hele to måneder af mit fantastiske efterskoleophold. Det er egentligt sjov at tænke tilbage på den første uge ...

Vejstrup
efterskole

Højskolevej 49 • 5882 Vejstrup
T. 62 28 10 89
M. vejstrup@vejstrup.dk


Vil du høre mere?

Indtast dit nummer her så ringer vi dig op og svarer på alle dine spørgsmål. For at give det hurtigste svar, bedes du indtaste emnet din henvendelse drejer sig om her