En opvisning med kærlighed

Vi befinder os i en travl tid med en masse gymnastikopvisninger lige rundt om hjørnet. Det er en proces fyldt med hårdt arbejde, trætte fødder, ventetid og lækre forfriskninger til at holde humøret højt.

Med et par gymnastikdage i efteråret, vinteren og flere på vej, kan vi mærke, at det her nok skal blive godt. Træningerne er nogle sjove, men seriøse dage hvor vi laver gymnastik fra morgen til aften. Timerne er delt op i en form for moduler. Det kan være ”girls/boys only”, hvor vi går i dybden og nørder hver vores serier. Jeg kan ikke udtale mig om drengene, men os piger eksperimenterer en del med takterne, når vi er sammen – som følge af en utrolig musikforståelse. Det er svært at holde koncentrationen så længe, men vi er nødt til hver i sær at forsøge, af respekt for hinandens arbejde og lærernes dedikation til os, som årgang, gymnaster og ikke mindst som unge individer under udvikling.

Fællesgymnastik er som oftest den tid, vi prioriterer til start- og slutserie. Det skal dog siges, at vi nogle gange leger eller varmer op fælles, selvom vi skal ud og træne hver for sig. Det er rart, når vi griner sammen og alle bliver udfordret i noget nyt. Gymnastik skal også være sjovt, og det forstår lærerne 100% godt. Hvilket er en ud af 100.000 grunde til, at Vejstrups ’staff’ er det bedste nogensinde. Jeg elsker bare dem alle sammen så meget. Det skal nok blive et godt forår – ikke kun for os, men for alle gymnastikelskere. Vejstrup er klar til at indtage Danmark, men i år står noget nyt på programmet – kærlighed.

Lige nu bliver et uforglemmeligt show gjort klar til at tage Danmark med storm. Retningslinjerne for et klassisk program bliver brudt af nye idéer, opfindsomhed og dreven lyst. En helt speciel ting ved årgang 16/17 er (blandt andet), at vi er den første årgang med linjer, som alle skal vises frem på hver sin måde. Det var nu egentligt også på tide, at der skulle ske noget nyt.

Hvert år prøver Vejstrup Efterskole selvfølgelig at toppe det forrige års opvisningsprogram. De tænker: ”Kan det blive vildere?” – og det kan det. Med min position som andenårselev, må jeg indrømme, at det på trods af den totalt fede tekniske sværhed og udførelse fra sidste år. Har vores skønne gymnastiklærere formået at gøre et massivt spring. En kreativ udfoldelse i form af udtryk, trin, musik og scenografi. Jeg tænker med mig selv, om de overhovedet kan gøre noget vildere næste år. Man skulle ikke tro det, men jeg ved. at de på en eller anden måde nok skal finde en løsning.

Noget af det hårdeste ved denne tid er den lille påmindelse, som vi får af, at skoleåret er over halvvejs. Det er det her, vi alle har glædet os til – alle opvisningerne, som har vist sig at være lidt bittersøde. Hvert åndedrag føles som en chance, vi misser for at udnytte tiden bedst muligt i forhold til gymnastik, skole og venner. Ærligt er det måske noget af det hårdeste ved Vejstrup, at vi bare er så gode og kan klare alt. Vi laver altid noget – går i skole fra vi vågner, til vi går i seng, dyrker hver vores individuelle projekter, men personligt er jeg aldrig i tvivl om, at det er det værd. Vi er kendt for vores høje faglige profil, som vi nu nok lever ret godt op til. Men vi er også meget forskellige. Jeg tror og håber, det kan ses i vores opvisninger. Når vi går på gulvet for første gang til OD-dag, vil jeg kigge op i mængden og håbe, I kan se det samme, som jeg ser.

Vi er dygtige.
Vi er under udvikling.
Vi er unge.
Vi er os selv.
– Og vi går alle sammen på Vejstrup.