| 2 min

VejstrupCamp 2024

spring, dans og rytmisk gymnastik i sommerferien

Din smagsprøve på efterskolelivet

Du vælger enten vores springlinje eller danse-/rytmelinje. Din linje er der, hvor du fordyber og udvikler dig ugen igennem sammen med vores dygtige instruktører. Vi har fokus på at skabe et trygt og sjovt miljø, så du får lært så meget som muligt, imens du har det helt vildt sjovt.

På VejstrupCamp har vi et GIGANTISK fokus på, at der også er hygge, sjov og efterskoleaktiviteter, når du ikke har linjetræning. Vi har samlet det vildeste instruktør-team og sammen med dem vil du og de andre CampDeltagere prøve en masse forskellige ting af – såsom adventure, kajak, fodbold, kreaværksted og mountainbike – og så er der jo forresten også plads til at slappe af i vildmarkskarret efter en god træning.

Prisen er inklusiv kost, logi, aktiviteter, faciliteter og CampGear (uddybet længere nede på siden).

❌ VEJSTRUPCAMP 2024 ER UDSOLGT

👇🏼 Kom på ventelisten længere nede 👇🏼

Pris: 2.295 kr.

Nåede du ikke at tilmelde dig VejstrupCamp 2024?

 

Kom på ventelisten her!

Det hurtige overblik

| HVEM | Alle 11-15 årige, der er fulde af energi, og klar på træning og sjov.

| HVAD | En uge med vilde spring, svedige moves, spændstige bevægelser, høj musik, de bedste faciliteter, lækker mad, et hav af efterskoleaktiviteter og en masse nye venner! Alt sammen i selskab med vores dygtige instruktører.

| HVOR | Vejstrup Efterskole • Højskolevej 49 • 5882 Vejstrup.

| HVORNÅR | Fra mandag den 01. til fredag den 05. juli 2024.

| ANKOMST | Mandag kl. 10.00-11.00.

| OPVISNINGSSHOW | Fredag kl. 13.30.

| AFREJSE | Fredag kl. 14.00.

Når du er tilmeldt, er vi i løbende kontakt over mail, omkring bestilling af CampTøj, og et velkomstbrev, som du modtager cirka 14 dage inden CampStart.

Kom og oplev de vildeste faciliteter

Du får lov til at prøve kræfter med alt det du gerne vil i vores faciliteter. Til springerene har vi det vildeste springcenter og danserne får lov til at udtrykke sig i vores spejlsal.

Vi disker selvfølgelig også op med glidebane – uanset vejrudsigten – og kan du li’ at skate, så har vi en lækker skaterrampe. Derudover sørger vi selvfølgelig for, at der er gang i den oppustelige swimmingpool, når du og dine kammerater skal køles ned efter at have givet den fuld gas.

Og efter en god træning er der også mulighed for at tage en slapper i vildmarkskarret sammen med vennerne.

På Vejstrup Efterskole er der plads til alle – også på vores camps! Sammen med vores dygtige instruktører får du fem dage fyldt med nærvær, udvikling, samvær, nye venskaber og fede oplevelser.

Indkvartering

Du bliver indkvarteret i et klasselokale på skolen sammen med de andre CampDeltagere. Instruktørerne er lige i nærheden, men de sover ikke sammen med CampDeltagerne. Vi opdeler i piger og drenge – og sådan vil I bo hele campen igennem.

Vi forbeholder os retten til indkvartering, så du har ikke indflydelse herpå. Du skal bare glæde dig til at komme.

CampBus

Kommer du langvejsfra og kan stå af i Nyborg, så klarer vi resten. Vi udbyder nemlig hvert år tilbuddet om CampBussen, der transporterer alle togrejsende fra Nyborg Banegård og lige til hoveddøren på Vejstrup Efterskole.

Bussen koster 75 kr. pr. person, og når vi er tættere på sommerens camp, melder vi den nøjagtige afgang ud for CampBussen, så du i god tid kan planlægge din rejse. Du bliver mødt af vores meget dygtige instruktør-team på Nyborg Banegård, og sammen tager I til Vejstrup. Vi holder selvfølgelig øje med eventuelle forsinkelser på dagen, så vi får alle CampDeltagere sikkert med til VejstrupCamp.

CampGear

Igen i år kan du forvente det svedigste CampGear til din uge med os.

Bestilling af CampGear kommer omkring marts måned. Her sender vi en besked ud til alle CampDeltagere, når vi ved, præcis hvad for noget fedt CampGear, der bliver en del af VejstrupCamp 2024.

I 2023 fik alle CampDeltagere en mega nice hoodie. Derudover fik pigerne en lækker sort Hummel seamless top og drengene en sprød sort Nike t-shirt.

Nåede du ikke at tilmelde dig VejstrupCamp 2024?

 

Kom på ventelisten her!

Har du spørgsmål?

Så er du altid velkommen til at kontakte vores CampKoordinator

Lasse Klevang Kristensen

📞 26 74 17 80 | ✉️ lkk@vejstrup.dk