| 2 min

Skolens historie

På Vejstrup bliver du del af en stærk tradition, men samtidig bliver du medlem af et unikt skolemiljø. Vi vil være på forkant med udviklingen og være et nytænkende og fagligt velfunderet professionelt læringsfællesskab.

I mere end 150 år har der været kostskole i Vejstrup, siden Vejstrup Højskole den 7. november 1867 åbnede dørene for 11 unge karle. I løbet af vinteren sneg antallet sig op på 125, og hermed var Vejstrup Højskole grundlagt.

Eleverne boede i starten hos omegnens bønder, men stille og roligt blev skolen bygget til det, den er i dag: en skole med fantastiske fysiske rammer, som i dag fungerer som efterskole for 250 elever og med en gymnastikprofil, som måler sig med de bedste i landet.

Du kan læse en udførlig beretning om skolens historie af tidligere forstander Esben Jensen lige HER.